|
§ 1
Navn og hjemsted Stk.
1
Foreningens navn er "Viby Idrætsforening, hvilket i
forkortelse gengives som VIF.
Stk. 2
Foreningen er stiftet den 9. juli 1918.
Stk. 3
Foreningens hjemsted er Århus Kommune.
§ 2
Formål
Foreningens formål er at fremme interessen for idræt, og
organisere idrætsudøvelse såvel på elite - som
motionsplan. Foreningen skal herigennem søge at være et
naturligt samlingspunkt i området, og sikre alle
generationer gode fritidsbeskæftigelsesmuligheder.
§ 3.
Struktur og organisation
Stk. 1
Foreningen er i forhold til de idrætsudøvende afdelinger
en selvstændig forening, betegnet hovedforeningen
Hovedforeningen hæfter således ikke for afdelingernes
forpligtelser, og afdelingerne hæfter ikke for
hovedforeningens forpligtelser.
Stk. 2
Hovedforeningens organer er repræsentantskabet,
hovedbestyrelsen, forretningsudvalget, samt de af
hovedbestyrelsen nedsatte udvalg.
Stk. 3
De idrætsgrene der udøves under hovedforeningen
organiseres i selvstændige foreninger, betegnet
afdelinger, der ledes af en afdelingsbestyrelse, og som
har selvstændig økonomi. En afdeling hæfter ikke for
hovedforeningens forpligtelsen eller en anden afdelings
forpligtelser.
Afdelingens love må ikke indeholde bestemmelser der er i
strid med hovedforeningens love og bestemmelser. Er
dette tilfældet, er de pågældende bestemmelser uden
gyldighed.
§4
Medlemsforhold
Stk. 1
Foreningen består af aktive og passive medlemmer, der er
tilsluttet en eller flere afdelinger. Endvidere kan
foreningen udnævne nuværende og tidligere medlemmer til
æresmedlemmer.
Stk. 2
Optagelse af medlemmer sker ved anmodning herom til en
afdeling, der afgør om medlemskabet kan accepteres.
Stk. 3
Et medlem kan bringe sit medlemskab til ophør ved at
indlevere en skriftlig udmeldelse med mindst 1 måneds
varsel til afdelingen. Afdelingen kan dispensere fra
kravet om skriftelighed og fristen, blandt andet ved
sygdom og flytning.
Stk. 4
Foreningen kan bringe medlemskabet til ophør i
overensstemmelse med reglerne i § 10.
§ 5
Repræsentantskabet
Stk. 1
Repræsentantskabet er foreningens øverste myndighed, og
klan træffe beslutninger om alle foreningens forhold.
Stk. 2
Repræsentantskabet består af den til enhver tid værende
hovedbestyrelse, samt et antal repræsentanter for hver
af foreningens afdelinger.
Stk. 3
Hver afdeling har minimum syv repræsentanter. herudover
har afdelingen en repræsentant for hvert 50. medlem på
grundlag af afdelingens medlemstal pr. 1. april. Er
dette medlemstal således 150 - 299, har afdelingen i alt
10 repræsentanter, og hvis medlemstallet er 300 - 349,
13 repræsentanter. Stk. 4
Den enkelte afdeling udpeger selv sine repræsentanter.
Blandt repræsentanterne skal så vidt muligt være såvel
bestyrelsesmedlemmer, trænere som aktive idrætsudøvere.
En
repræsentant skal være fyldt 16 år.
Afdelingen
skal senest syv dage forud for repræsentantskabsmødet
meddele hovedforeningens sekretær en oversigt over de
udpegede repræsentanter.
Stk.5 Repræsentantskabet
vælger medlemmerne til foreningens forretningsudvalg.
§ 6.
Hovedbestyrelsen stk.
1 Hovedbestyrelsen består
af det af repræsentantskabet valgte forretningsudvalg,
samt af et medlem fra hver afdelingsbestyrelse.
Stk.2 Valg
til hovedbestyrelsen gælder for en periode af to år, dog
for medlemmer af afdelingsbestyrelserne og for
suppleanter kun et år.
Stk. 3 Hovedformand,
sekretær og et menigt medlem af de af repræsentantskabet
valgte medlemmer af hovedbestyrelsen afgår i lige
årstal, medens næstformand, hovedkasserer samt
eventuelle andre menige medlemmer afgår i ulige årstal.
Stk. 4
Hovedbestyrelsen kan træffe afgørelse i alle
anliggender, med mindre andet følger af vedtægterne
eller er besluttet af repræsentantskabet.
Stk. 5
Hovedbestyrelsen er beslutningsdygtig når mere end
halvdelen af dens medlemmer er til stede. Såfremt der
ikke i vedtægterne er bestemt andet, træffes alle
afgørelser ved simpelt stemmeflertal. I tilfælde af
stemmelighed, bortfalder forslaget.
Stk. 6
Formanden indkalder til hovedbestyrelsesmøder så ofte
der er behov herfor Møde skal dog mindst afholdes hver
anden måned.
Hovedbestyrelsesmøde skal
endvidere afholdes, såfremt krav herom fremsættes af
mindst to hovedbestyrelsesmedlemmer.
Indkaldelse til møde sker skriftligt ved udsendelse af
dagsorden med mindst syv dages varsel. Undtagelser
herfra kan dog sker, hvis der foreligger særlig
omstændigheder, så fristen ikke kan overholdes. Der kan
ikke træffes beslutninger om forhold der ikke er nævnt i
dagsordenen, med mindre der er tale om uopsættelige
forhold. Stk. 7
Sekretæren udarbejder mødereferat indeholdende alle
trufne beslutninger samt en gengivelse af den
væsentligste del af bestyrelsens drøftelser og
overvejelser.
Endvidere fører
sekretæren en protokol over foreningens hæderstegn,
udnævnelser af æresmedlemmer, tildeling af pokaler og
lignende. Stk. 8
Hovedbestyrelsen kan selv fastsætte en forretningsorden
for sin virksomhed.
Et hovedbestyrelsesmedlem
kan ikke deltage i afgørelsen af et spørgsmål, såfremt
der foreligger omstændigheder, der gør det nærliggende
at antage, at den pågældende har en særlig personlig
interesse i spørgsmålets afgørelse.
Stk. 9Hovedbestyrelsen
kan nedsætte udvalg. I disse udvalg kan også deltage
andre end hovedbestyrelsesmedlemmer.
Hovedbestyrelsen skal nedsætte et aktivitetsudvalg, hvis
opgave er at tage initiativer til aktiviteter til glæde
for hele foreningen på tværs af afdelingerne, samt styre
disse aktiviteter, herunder foretage fornøden
koordination. Stk.10
Hovedbestyrelsen skal sikre, at foreningens medlemmer
løbende holdes orienteret om sportslige og andre
anliggender ved at forestå udgivelsen af et medlemsblad.
Stk. 11
Hovedbestyrelsen kan foranledige nye afdelinger
oprettet. En ny afdeling skal hurtigst muligt etableres
som selvstændig enhed ved en stiftende
generalforsamling.
§ 7 Forretningsudvalget
Stk. 1
Forretningsudvalget består af fem - syv medlemmer valgt
af repræsentantskabet. Formand, næstformand, kasserer og
sekretær vælges direkte af repræsentantskabet, medens
forretningsudvalget selv foretager konstituering
og arbejdsfordeling i øvrigt
Stk. 2
Forretningsudvalget varetager foreningens daglige
arbejde, herunder møders forberedelse og effektuering af
vedtagelser.
Forretningsudvalget har
ansvaret for at cafeteriet drives forsvarligt.
§ 8
Afdelingerne Stk. 1
Afdelingerne er selvstændige enheder, men har pligt til
at udarbejde sine love så disse er i overensstemmelse
med nærværende love og hovedforeningens øvrige
bestemmelser. Afdelingens love skal godkendes af
hovedbestyrelsen. Stk. 2
Afdelingen har selvstændig økonomi. og aflægger selv
regnskab samt udarbejder budget. Budget og regnskab skal
indstilles hovedforeningen til orientering.
Afdelingen
opkræver slev kontingent.
Afdelingen
er pligtig at betale kontingent til hovedforeningen
efter de herom til enhver tid gældende bestemmelser.
Kontingent
til hovedforeningen betales på grundlag af medlemstallet
pr. 1. januar for vinteridrætterne, og pr. 1. juli for
sommeridrætterne, med virkning for den efterfølgende
kontingentbetaling. Stk.
3 Foreningens afdelinger
er tilsluttet de respektive specialforbund under Dansk
Idræts-Forbund eller lignende hovedorganisationer.
Stk. 4 En
afdelings klager, reklamationer eller lignende til
Idrætssamvirket og Århus Kommune skal forelægges
hovedbestyrelsen. Ansøgninger om tilladelse til lotteri,
tombola og lignende skal forelægges hovedbestyrelsen til
godkendelse forinden fremsendelse til offentlige
myndigheder foretages. Henvendelser til det offentlige
angående sportslige arrangementer og anliggender skal
ikke forelægges hovedbestyrelsen..
Stk. 5Afdelingen
skal løbende orientere hovedbestyrelsen om
afdelingsbestyrelsens sammensætning samt forhold der har
interesse for hovedforeningen og andre afdelinger.
Såfremt en
afdeling har forhandlinger om - helt eller delvist - at
blive sammensluttet med en anden forening, der udøver
tilsvarende idrætsgren skal afdelingen forelægger
spørgsmålet for hovedbestyrelsen forinden
afdelingen træffer afgørelse herom. Beslutter
hovedbestyrelsen at indkalde til ekstraordinært
repræsentantskabsmøde om spørgsmålet, skal afdelingens
beslutning afvente dette.
Stk. 6 Ved
en afdelings ophør skal overskud efter afvikling af
afdelingen tilfalde hovedforeningen.
Stk. 7
Afdelingens klubdragt skal primært være hvid trøje og
blå benklæder, men hovedbestyrelsen kan meddele
dispensation. Foreningen har et fælles bomærke.
§ 9
Repræsentantskabsmøde
Stk. 1 Det
ordinære repræsentantskabsmøde afholdes i april eller
maj med følgende dagsorden:
1. Valg af
dirigent
2.Hovedbestyrelsens
beretning
3. Aflæggelse af
årsregnskab
4.Beretning fra
afdelingerne
5. Behandling af indkomne
forslag
6.Valg af
forretningsudvalgsmedlemmer, suppleanter og revisorer
/.
Eventuelt Stk. 2
Indkaldelse til ordinært
repræsentantskabsmøde skal ske med mindst 3 ugers
skriftligt varsel til afdelingerne, samt ved
bekendtgørelse overfor medlemmerne gennem dagblad,
klubblad eller på lignende betryggende måde.
Repræsentantskabsmødet er beslutningsdygtigt når behørig
indkaldelse er foretaget.
Stk. 3
Forslag der ønskes behandlet skal foreligge skriftligt
og være hovedformanden eller sekretæren i hænde senest
ugedagen før repræsentantskabsmødet.
Forretningsudvalget tilsender senest fem dage før
repræsentantskabsmødet de indkomne forslag til
afdelingerne.
Stk. 4
Alle foreningens medlemmer har ret til at deltage i
repræsentantskabsmødet med ret til at deltage i
debatten, men uden stemmeret.
Stemmeberettigede er medlemmer af hovedbestyrelsen samt
de af afdelingerne anmeldte repræsentanter. Stemme kan
alene afgives ved personligt fremmøde.
Stk. 5 Med
mindre andet følger af vedtægterne, afgøres alle
anliggender ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed
om forslag bortfalder dette, mens der ved valg foretages
omvalg blandt de kandidater der har opnået samme
stemmetal.
Stk. 6
Repræsentantskabsmødet ledes af en af mødet valgt
dirigent. Dirigenten bør ikke være medlem af
bestyrelsen. Dirigenten afgør tvivlsspørgsmål, og kan
beslutte at afstemning skal foretages skriftligt.
Såfremt blot et repræsentantskabsmedlem kræver skriftlig
afstemning, skal dette foretages.
Stk. 7
Valgbar til hovedbestyrelsen (forretningsudvalget), som
suppleant, revisor og revisorsuppleant er ethvert medlem
af Viby Idrætsforening, der er fyldt 16 år. Valg af en
ikke tilstedeværende kan foretages, når der foreligger
samtykke fra den pågældende.
Følgende
valg skal foretages:
I lige
årstal vælges hovedformand, sekretær og et menigt medlem
af forretningsudvalget.
I ulige
årstal vælges næstformand, kasserer og eventuelt en
eller to menige medlemmer af forretningsudvalget.
Hvert år
vælges to suppleanter til forretningsudvalget, to
revisorer samt en revisorsuppleant.
Stk. 8
Ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afholdes, når
hovedbestyrelsen finder dette nødvendigt, eller såfremt
en afdelingsbestyrelse kræver dette, med angivelse af
begrundelse og emner der skal behandles.
Repræsentantskabsmødet skal afholdes inden fire uger
efter at krav herom er fremsat, og indkaldelse foretages
med mindst 14 dages varsel. I øvrigt finder
bestemmelserne i stk. 2 - 7 tilsvarende anvendelse.
Stk. 9
Sekretæren udarbejder referat af det på
repræsentantskabsmødet behandlede, herunder beslutninger
og valg.
§10.
Ophør af medlemskab bestemt af foreningen.
Stk. 1
Hvis et medlem skylder kontingent til afdelingen, og
medlemmet på trods af påkrav herom ikke har betalt det
skyldige beløb indenfor en fastsat frist, kan
afdelingsbestyrelsen udelukke den pågældende som medlem
af foreningen, og optagelse på ny kan ikke finde sted
før det skyldige beløb er betalt.
Optagelse
i en anden afdeling kan heller ikke finde sted før
restancen er betalt.
Stk.2 En
afdeling kan ekskludere et medlem, når særlige forhold
giver anledning hertil. Såfremt eksklusion foretages,
skal dette indberettes til hovedbestyrelsen. En
afdelingsbesluttet eksklusion har ikke virkning for de
øvrige afdelinger eller hovedforeningen.
Stk.3
Hovedbestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem,
når særlige forhold giver anledning hertil. Bestyrelsens
beslutning kræver at mindst 2/3 af bestyrelsens
medlemmer stemmer for.
Forinden
bestyrelsen træffer sin afgørelse, skal den pågældende
der påtænkes ekskluderet have haft mulighed for at
fremføre sit forsvar. Såfremt hovedbestyrelsen beslutter
at foretage eksklusion, kan den pågældende kræve, at
spøgsmålet om eksklusion forelægges det førstkommende
ordinære repræsentantskabsmøde, eller et af
hovedbestyrelsen indkaldt ekstraordinært
repræsentantskabsmøde.
Krav herom
skal fremsættes af medlemmet inden tre uger efter at
hovedbestyrelsens beslutning om eksklusion er meddelt
den pågældende. Meddelelsen skal indeholde oplysninger
om begrundelsen for eksklusion, samt medlemmets
rettigheder efter nærværende bestemmelse. Såfremt
eksklusionen kræves forelagt repræsentantskabet, har
dette opsættende virkning, således at medlemmet
foreløbig bevarer sit medlemskab. Dem pågældende har ret
til at møde for repræsentantskabet for at forsvare sig,
og skal underrettes om tidspunktet for mødet senest syv
dage før dette afholdes.
Repræsentantskabets beslutning om eksklusion kræver
vedtagelse med 2/3 majoritet. Et medlem der er
ekskludere ved sådan beslutning, kan kun optages som nyt
medlem ved en ny repræsentantskabsbeslutning, der
ligeledes kræver 2/3 majoritet for at være vedtaget.
Stk. 4 I
stedet for eksklusion kan et medlem idømmes karantæne
for en nærmere fastsat periode. Reglerne i stk. 3 finder
tilsvarende anvendelse på beslutning om karantæne.
Stk. 5
Såfremt en afdeling gør sig skyldig i grove brud på
foreningens love, eller på anden måde skader foreningens
eller en anden afdelings interesser og omdømme, kan
repræsentantskabet ekskludere afdelingen. Beslutning
herom kræver vedtagelse med 2/3 flertal.
§ 11
Tegningsret og hæftelse
Stk. 1
Foreningens medlemmer og bestyrelse hæfter ikke for
foreningens forpligtelser. Foreningen hæfter med sin
egen formue.
Stk. 2
Foreningen tegnes af formanden.
Ved
økonomiske dispositioner kræves dog underskrift af
formanden, kassereren samt to andre medlemmer af
forretningsudvalget.
Såfremt
den økonomiske disposition vedrører køb, salg eller
pantsætning af fast ejendom, bygninger eller løsøre,
tegnes foreningen af otte medlemmer af hovedbestyrelsen.
Stk. 3
Hovedbestyrelsen kan meddele kassereren fuldmagt til at
disponere over foreningens indestående i pengeinstitut
og på girokonto.
§ 12
Regnskab og revision
Stk. 1
Foreningens regnskabsår er 1. april - 31. marts
Stk. 2
Hovedbestyrelsen fastsætter for et år ad gangen det
kontingent afdelingerne skal betale pr. medlem.
Stk. 3
Foreningens midler skal bortset fra mindre beløb til
foreståelse af den daglige drift, på betryggende måde
være placeret i pengeinstitut eller på girokonto.
Værdipapirer skal være noteret i foreningens navn, og
placering af midler i værdipapirer må alene foretages i
statsobligationer eller lignende.
Stk. 4
Årsregnskabet skal give et retvisende billede af
foreningens økonomi, og skal indeholde driftsregnskab og
status.
Regnskabet
skal godkendes af hovedbestyrelsen inden forelæggelsen
for repræsentantskabet.
Stk. 5
Regnskabet revideres af to af repræsentantskabet valgte
personer, der ikke behøver være revisorer af profession.
Valget sker for et år. revisorerne skal godkende
regnskabet, og såfremt dette ikke sker, påtegne
regnskabet med en begrundet redegørelse for hvorfor
godkendelse ikke kan ske.
§ 13
Ændringer i vedtægterne.
Stk. 1
Forandringer i vedtægterne kan ske på ethvert
repræsentantskabsmøde når mindst 2/3 af de afgivne
stemmer er for forslaget.
Stk. 2
Fortolkning af vedtægterne afgøres af hovedbestyrelsen,
hvis afgørelse kan kræves forelagt det kommende
repræsentantskabsmøde.
§14
Foreningens opløsning.
Stk. 1
Foreningen kan kun opløses, hvis det vedtages af to på
hinanden følgende repræsentantskabsmøder med mindst 3/4
majoritet begge gange. Der skal være mindst 14 dage
mellem første og andet repræsentantskabsmøde.
Stk. 2
Såfremt opløsning herefter lovligt er besluttet,
bestemmer repræsentantskabet hvorledes der forholdes med
foreningens nettoformue, hvilket skal være til
idrætslige formål. Beslutning herom træffes ved simpelt
stemmeflertal.
Således
vedtaget på ordinær generalforsamling den 25. april 1991
og ekstraordinær generalforsamling den 14. maj 1991
Disse
vedtægter har virkning straks fra vedtagelsen.
|